John Henriksen
Medindehaver, Bone’s Restauranter A/S
“I løbet af tre måneder blev 25 procent af samtlige reservationer flyttet fra telefon til Internet i samtlige restauranter, det tal havde vi ikke regnet med at nå før om i hvert fald et års tid.
At så mange af vores gæster så hurtigt har taget det her til sig, ser vi som et udtryk for at de danske forbrugere er meget mere fortrolige med Internettet, end vi var klar over – og vi må nok erkende at vi har undervurderet behovet.
I starten lagde vi ud med at lægge 10 procent af vores borde på nettet. Ganske langsomt har vi øget det, efterhånden som vi kan se, at det fungerer – det er bl.a. det geniale ved systemet: Det er fleksibelt og vi bestemmer selv, hvornår vi åbner op og lukker for online-reservationerne.
I dag får Bone’s restauranterne mere end 55 % af alle reservationer via BookEtBord-systemet.”
Anders Frederiksen
Restaurantchef Bone’s Horsens
“Vi oplever ofte at få flere gæster end vi plejer. Folk har nu mulighed for at bestille bord døgnet rundt og vi får klart flere gæster på denne konto.
Ydermere giver online booking vores værtinder/værter større mulighed for at bruge deres tid på gæsterne hvor de førhen brugte meget tid på at tale i telefon i løbet af aftenen.
Tidligere kunne vi sagtens komme til at miste navn og telefonnummer på gæster som allerede havde spist, men nu kan vi altid gå tilbage og finde folk igen.”
|